Skip to content

Slip for beskidte udendørsområder på arbejdspladsen

Indgangen til din arbejdsplads er på mange måder et visuelt visitkort. Det er det, dine kunder ser som det første, og derfor er det med til at sætte virksomhedens førstehåndsindtryk udadtil. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at det ser pænt og ordentligt ud, så det repræsenterer din virksomhed bedst muligt.

Der færdes mange mennesker på udendørsarealerne. Ikke bare dine kunder, men også dine ansatte. Og formentlig kommer der også et dyr forbi i ny og næ. Arealerne kan holdes ordentlige med en række tiltag. Vi har samlet et par af dem her.

Askebægre i rygeområderne

En af de største syndere i at få udendørsområder til at se grimme og snavsede ud er cigaretskodder. Selvfølgelig skal dine ansatte og kunder have lov til at ryge en smøg, men det betyder ikke, at du er interesseret i, at der ligger skodder overalt. Den bedste måde at komme problemet til livs er ved at gøre det let for folk at komme af med deres cigaretskodder. Dette kan f.eks. gøres med udendørs askebægre, der kan opsættes på enten fliserne eller i græsset eller monteres på muren, alt efter hvad du foretrækker og ønsker.

Lukkede og overdækkede skraldespande

Vi tror ofte, det er mennesker, der smider deres affald på jorden, når der hvirvler skrald rundt på gader og stræder. Og selvom der ganske vist er nogen, der smider deres affald, så skyldes det faktisk ofte enten vejrmæssige forhold eller dyr. Krager og andre fugle er glade for affaldsspande og river glædeligt skrald op fra skraldespanden i jagten på noget spiseligt, til der til sidst ligger skrald overalt. Kraftigt blæsevejr kan også hvirvle affald rundt og ud af skraldespandene. Dette kan afhjælpes ved at købe lukkede eller overdækkede skraldespande, hvor hverken dyr eller vind kan få fat i indholdet.