Skip to content

Gem dit affald væk med en pedalspand

Hvad end det drejer sig om affald derhjemme eller på arbejdspladsen, så er det aldrig særlig appetitligt at se på skrald. Især ikke, hvis det kommer fra andre. Med smarte og praktiske pedalspande kan du så let som ingenting gemme dit affald væk og dermed også undgå stanken fra gammelt affald. 

Pedalspande findes typisk på badeværelser i private hjem. Her er de ekstra gode; for det første, fordi en badeværelsesskraldespand typisk står længere, før den bliver tømt, fordi den tager lang tid om af blive fyldt op. Og for det andet, fordi badeværelsesskrald har en tendens til at lugte ekstra dårligt, da det er en blanding af gammelt ørevoks, hygiejnebind, tamponer og mange andre ildelugtende ting.

Hygiejnisk betjening

En anden væsentlig fordel ved pedalspande er pedalen, der tilbyder en hygiejnisk åbning af skraldespanden, uden du behøver at røre ved den med hænderne. Især på store arbejdsplader eller offentlige steder er det belejligt, da man aldrig ved, hvor mange der har rørt ved låget, og hvor de folk har haft deres hænder før. Dette kan også reducere risikoen for krydskontaminering, altså overførsel af mikroorganismer fra et sted til et andet.

Forskellige størrelser

Til erhvervsbrug kan det være en idé med en stor pedalspand, så du ikke skal rende og skifte posen hele tiden. Omvendt skal den heller ikke være så stor, at skraldespanden tager tre dage om at blive fyldt op. Tømmes skraldespanden før den er fyldt, bruger du unødvendigt meget plastik, og store poser er samtidig dyrere. En lille pedalspand er perfekt i privaten, hvor der ikke produceres så meget affald.

Pedalspanden kan både bruges på badeværelset, i køkkenet, garagen eller på gangen. Det vigtigste er, at der er en affaldsspand der, hvor folk har brug for at komme af med deres affald.